Arbejdsskader

En arbejdsskade er en ulykke eller en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Det kan være et fald på arbejdspladsen med et brækket ben som følge, en rygskade på grund af tunge løft, eksem på grund af allergisk reaktion på stoffer i arbejdsmiljøet, en voldsom psykisk belastning osv.

En ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis:

  • ulykken er sket på grund af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under
  • alvorligheden af skaden ligger over den minimumsgrænse, der er i loven
  • gener skyldes den skade, der er opstået ved ulykken.

En sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis:

  • sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme
  • det kan dokumenteres, at sygdommen skyldes arbejdet.