Risikovurderinger

Risici skal her ikke kun forstås som risiko for arbejdsulykker men også for andre belastninger af de ansattes arbejdsmiljø. Der kan anvendes forskellige metoder til imødegåelse af farer og risici. Generelt kan man sige, at vi i alt hvad vi arbejder med skal tage højde for hvilke konsekvenser vores arbejde, adfærd og beslutninger kan have for arbejdsmiljøet. Dette gør vi bl.a. i forbindelse med APV, arbejdsmiljørunderinger, risikoanalyser ved større organisatoriske udviklingsprojekter samt handleplaner vedr. vold, mobning og stress.

Eksempel på metode til risikovurdering
Nedenfor beskrives en metode, som kan anvendes når man gennemfører risikovurdering. Metoden kan eksempelvis anvendes i forbindelse med prioritering af arbejdsmiljøproblemer, der er fremkommet i APV-kortlægningen. Der kan også anvendes andre metoder til vurdering af risici i de enkelte situationer – det er dog et krav, at det kan dokumenteres, at der er gennemført en vurdering af risici. Det kan eksempelvis være via arbejdsmiljøgruppens referater, i projektdokumenter eller lignende notater. Et støtteskema til risikovurdering af forandringer kan downloades her.

I Odder Kommune udføres en række arbejdsopgaver, hvor der kan være en særlig risiko for alvorlige arbejdsulykker. Dette kan eksempelvis være forflytninger indenfor ældreområdet, asfaltarbejde og andre former for vejarbejde m.v. Desuden foregår der en række aktiviteter på arbejdspladsen, som omhandler andet end den daglige opgave. Det er for eksempel:

  • aktiviteter fra personer med adgang til arbejdspladsen
  • adfærd, evner og andre menneskelige faktorer
  • ændringer af processer og aktiviteter
  • udefrakommende arbejdsmiljøpåvirkninger som kan kontrolleres af arbejdspladsen
  • udstyr og materialer på arbejdspladsen, uanset om det er egne eller tilhører andre med adgang til arbejdspladsen.

Metoden i denne instruktion kan anvendes til at vurdere, om en risiko er høj, mellem eller lav ud fra graden af skadelig virkning og sandsynlighed for at hændelsen indtræffer. På baggrund af denne vurdering kan det besluttes hvilken type foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå en arbejdsulykke eller andre arbejdsmiljøbelastninger

Metoden kan anvendes ved arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljørundering - se skema for risikovurdering her.

Risikovurderingen gennemføres i fem trin:

  1. Identifikation af farer
  2. Vurdering af risiko
  3. Beskrivelse af ulykkesforebyggelse
  4. Prioritering
  5. Handlingsplan

De femtrin er beskrevet nedenfor.

1. Identifikation af hændelser
I trin 1 udpeges de mulige påvirkninger/risikofaktorer, der kan medføre en skadelig hændelse. Udpegning sker med baggrund i de tænkelige forhold, der er i forbindelse med arbejdets udførelse (selve aktiviteten) samt de fysiske forhold hvorunder arbejdet udføres. Dette gøres uanset sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer – eller for konsekvensen af hændelsen. Man skal bruge spørgsmål som – Hvad nu hvis?, Kunne det tænkes at? - og forestille sig de værst tænkelige situationer, uanset at de måske i første omgang forekommer helt usandsynlige.

2. Vurdering af risiko
I trin 2 vurderes sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer, og hvilket omfang skade/konsekvens, hændelsen får. Sandsynlighed og konsekvens fastlægges ud fra skema til vurdering af arbejdsmiljørisici, som kan downloades her.

På baggrund af det valgte risikoniveau i skemaet besluttes det, hvorvidt I skal træffe særlige forholdsregler, og om der skal udarbejdes en handlingsplan, der sikrer, at der gennemføres handlinger til at fjerne risikoen.

Nedenstående tabel kan anvendes til hjælp til at træffe beslutninger:

Risiko kan ikke tolereres En risiko, der ikke kan tolereres, skal fjernes med det samme. Alternativt skal arbejdsprocessen stoppe.
Alvorlig risiko En alvorlig risiko bør fjernes med det samme. Alternativt bør risikoen mindskes, inden arbejdet fortsættes.
Katastrofal indvirkning, lav sandsynlighed En katastrofal risiko bør altid fjernes eller begrænses. . Alternativt bør der opsættes mål for fjernelse.
Moderat risiko En moderat risiko bør fjernes eller begrænses. Alternativt bør der opsættes mål for fjernelse.
Risiko kan tolereres En risiko, der kan tolereres, bør medtages i forbindelse med fastsættelse af mål. Alternativt bør risikoen løbende overvåges gennem driftsstyring.
Ubetydelig risiko En ubetydelig risiko kræver ingen handling her og nu. Kan evt. indgå i fastsættelsen af mål.

Anvend altid Forebyggelsesprincipperne:

  1. Forhindring af risici.
  2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
  3. Bekæmpelse af risici ved kilden.
  4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
  5. Hensyntagen til den tekniske udvikling.
  6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
  7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.
  8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.
  9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne

3. Beskrivelse af ulykkesforebyggelsen

Tredje trin i risikovurderingen er at beskrive ulykkesforebyggelsen på de områder, hvor risikoen ikke kan accepteres. Det drejer sig i første omgang om at beskrive den eksisterende ulykkesforebyggelse – altså hvad I gør nu.
Det er sandsynligt, at I finder områder, hvor I vurderer, at den eksisterende ulykkesforebyggelse på arbejdspladsen ikke er tilstrækkelig. I så fald bør I udarbejde handlingsplaner for at gennemføre de nødvendige forebyggende tiltag. Det kan f.eks. være teknisk forebyggelse, ændringer i arbejdsprocessen eller ændringer i adfærd. Det kan anbefales, at disse handlingsplaner integreres i virksomhedens Arbejdspladsvurdering.

4. Prioritering af indsatsen
Fjerde trin i risikovurderingen handler om at prioritere imellem de arbejdsmiljøproblemer, som I har kortlagt. Problemer med høj risiko skal selvfølgelig løses umiddelbart. Nogle arbejdsmiljøproblemer kan ligge udenfor, hvad arbejdsmiljøgruppen selv kan løse. Disse videreformidles til HovedMEDudvalget, evt. via arbejdsmiljølederen. Det objektive ansvar for at løse arbejdsmiljøproblemet ligger fortsat hos arbejdsmiljøgruppen. I skal derfor vurdere, om der skal/kan træffes midlertidige foranstaltninger – samt iværksætte disse - til problemet er løst.

5. Handlingsplan
Alle konstaterede arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart, skal indgå i APV’en. Der skal derfor udformes en prioriteret handlingsplan hvoraf det fremgår, hvem der har ansvar for løsningen, tidspunkt for løsningen, hvornår problemet reelt blev løst, samt dato for opfølgning på, om løsningen var det rette.