Introduktion / Onboarding

Når vi ansætter nye medarbejdere er det afgørende, at de kommer ”godt om bord”.

Onboarding er mere end blot en praktisk og generel introduktion til arbejdspladsen og Odder Kommune som helhed – derfor er ”introduktion” ikke tilstrækkeligt dækkende.

Onboarding handler om at give medarbejderen gode ben af stå på i løbet af det første år. Både i forhold til at kunne mestre jobbet og i forhold til at blive et fuldgyldigt medlem af det lille og store fællesskab på arbejdspladsen og i Odder Kommune. 

Download model for onboarding af medarbejdere som pdf her.

Den konkrete introduktion og indføring til jobbet vil naturligvis være forskellig fra job til job og fra arbejdsplads til arbejdsplads, og det er derfor vigtigt, at man på den enkelte arbejdsplads udarbejder et program, der passer til arbejdspladsen og den nye medarbejder. Vær opmærksom på, at arbejdsgiveren har en instruktionspligt af medarbejdere i forhold til de særlige arbejdsmiljøforhold i jobbet. Læs mere herom i AT-vejledning 1.7.1-1 vedrørende oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet.

Download inspiration til program for den praktiske introduktion som word her.

Download tjekliste til praktiske opgaver ved nyansættelser som pdf her.

Fælles introduktionsmøde

For alle nye fastansatte medarbejdere eller ansatte i længerevarende vikariater afholdes der fælles introduktionsmøder 3-4 gange om året. Læs mere om introduktionsmøderne her.