Anmeldelse af arbejdsskader som følge af COVID-19 smitte
Smitte, som er sket efter 1. februar 2022, skal efter den opdaterede vejledning håndteres som andre lignende sygdomme.
Fremadrettet er det som udgangspunkt kun særlige situationer, hvor der er opstået senfølger, og smitten kan sandsynliggøres at stamme fra arbejdspladsen, der fortsat kan anmeldes. Det kan fx være tilfælde, hvor den smittede i udstrakt grad har arbejdet med covid-19-patienter og stort set ikke har haft kontakt med andre i sin fritid.
Er der allerede sket anmeldelse af arbejdsskader som følge af smitte efter 1. februar 2022 skal der ikke ændres herved.
Læs mere på Arbejdstilsynest hjemmeside.
Anmeldelse af arbejdsskader som følge af arbejdsrelateret vaccination mod COVID-19
Der er vedtaget lovgivning, som mulighed at følger/gener efter arbejdsrelateret vaccination mod COVID-19, kan vurderes som en arbejdsskade.
Vaccinationerne skal være fortaget i perioden fra 27. december 2020 til og med 31. december 2022.
Gener efter vaccinationer mod COVID-19 betragtes ikke generelt som arbejdsskade, men alene for den gruppe af medarbejdere, som anbefalet vaccination tidligere, end deres alder tilsagde p.g.a. ansættelsesforhold og/eller arbejdsopgaver - det vil typisk sige medarbejdere i plejesektoren og på bosteder.
Det er endvidere ikke alle gener, der vil kunne anerkendes som arbejdsskade.
Fx vil et mindre blåt mærke, ømhed, en overfladisk rift efter vaccinationen eller en forskrækkelse over vaccinationen ikke umiddelbart kunne anses for en personskade.
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om den enkelte skade som følge af covid-19-opfylder kriterierne – og altså om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade.
Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.