Arbejde i borgernes hjem

Mange medarbejdere inden for social- og sundhedssektoren arbejder i borgernes hjem. Det gælder medarbejdere i ældreplejen og i stigende grad også medarbejdere, der hjælper fysisk og psykisk handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Som medarbejder kan man i forbindelse med arbejde i borgernes hjem opleve dilemmaer mellem hensynet til borgeren og ens eget arbejdsmiljø.

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) for Velfærd og Offentlig administration har udgivet en branchevejledning, som sætter fokus på, hvordan arbejdsmiljøgruppen kan arbejde systematisk med denne udfordring og giver eksempler på konkrete redskaber, der kan bidrage til løsning af, hvordan medarbejderne kan håndtere situationer, der opstår i borgerens hjem.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Dette gælder også, når der udføres arbejde i en borgers hjem. Når en borgers hjem bliver en arbejdsplads, skal der derfor arbejdes systematisk med risikovurdering, for eksempel i forbindelse med en løbende APV-proces. En APV kan vise, om der er behov for ændringer i hjemmet. Nogle af ændringerne er borgeren ansvarlig for, og nogle af ændringerne løses i samarbejde med den arbejdsplads, som udfører arbejdet borgerens hjem. Få mere viden og inspiration til APV i borgerens hjem på BFA's hjemmeside.

Borgerne skal orienteres om, hvilke forhold der af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø skal være i orden, for at vedkommende kan modtage serviceydelser i eget hjem. Til dette formål har Odder Kommune udarbejdet en folder, som kan udleveres til borgere, hvis hjem bliver en arbejdsplads. Du kan downloade folderen her.