Influenzavaccination
Odder Kommune tilbyder i efteråret 2026 gratis influenzavaccination til alle medarbejdere i samarbejde med Odder Apotek.
Odder Kommune tilbyder i efteråret 2026 gratis influenzavaccination til alle medarbejdere i samarbejde med Odder Apotek.
Der gives vaccinationer på følgende tidspunkter:
Torsdag den 8. oktober 2026 kl. 07.00-13.30
Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 13.30-18.30
Begge dage foregår vaccinationerne i Vita Park, Vitavej 69B, Plan 0, 8300 Odder.
Hvis du er på arbejde på de udbudte tidspunkter, kan du, i den udstrækning arbejdet tillader det, blive vaccineret i arbejdstiden.
Odder Apotek stiller et bookingsystem til rådighed, hvor du kan bestille tid til vaccination på de af Odder Kommune udbudte tidspunkter. Link til bookingsystemet findes på OdderIntra.
Er du forhindret i at møde op på de udbudte tidspunkter, er det undtagelsesvis muligt at blive vaccineret på Odder Apotek. Link til tidsbestilling på apoteket findes også på OdderIntra.
Ved tidsbestilling på apoteket skal du angive aftalenummer A26271517.
Når du møder op til vaccination, skal du huske at medbringe dit gule sundhedskort til registrering i den lovpligtige patientjournal.
I ventelokalet skal du udfylde et oplysningsskema, som du giver vaccinatøren, når du bliver kaldt ind i vaccinationslokalet.
Det anbefales, at du har en T-shirt eller anden trøje på, som gør det nemt at få overarmen fri til vaccinationen.
Efter vaccinationen anbefales det, at du bliver på stedet til observation i 15 minutter. Herefter kan du fortsætte din dag som normalt.
Influenza er en almindelig og smitsom virussygdom, som rammer op til 20 procent af befolkningen hvert efterår og vinter.
For de fleste medfører influenza symptomer som feber, muskelsmerter, hovedpine, træthed, hoste og ondt i halsen.
Den mest effektive måde at undgå at blive syg af influenza er at blive vaccineret.
Bivirkningerne ved influenzavaccination er som regel milde og forbigående. De hyppigste er forbigående hævelse og ømhed ved indstiksstedet samt let feber eller hovedpine.
Bivirkningerne forsvinder normalt i løbet af 1-2 dage.
På www.apoerhverv.dk kan du finde mere information om vaccinationer, bivirkninger, privatlivspolitik m.m.
Du er også velkommen til at kontakte HR-konsulent Malene Nørgård Jensen på malene.noergaard.jensen@odder.dk.