Workshops
På arbejdsmiljødagen den 18. september 2025 udbydes i alt seks workshops, som er beskrevet nedenfor. Hver deltager har mulighed for at deltage på to workshops.
På arbejdsmiljødagen den 18. september 2025 udbydes i alt seks workshops, som er beskrevet nedenfor. Hver deltager har mulighed for at deltage på to workshops.
Workshop 1 – Forebyggelse af uklare krav v. Lene Møller Hvid, Human House
Denne workshop har fokus på, hvordan I kan identificere og forebygge uklare krav på jeres arbejdsplads. Med afsæt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, arbejder vi med konkrete redskaber til at skabe tydelighed i opgaver, roller og forventninger. Workshoppen kombinerer faglig viden med praksisnære øvelser og dialog.
Udbytte fra workshoppen:
Workshop 2 – Skab en konfliktkompetent arbejdsplads v. Sara Mygind, Human House
På denne workshop udforsker vi, hvordan man skaber en konfliktkompetent arbejdsplads med fokus på kerneopgaven. Vi undersøger, hvordan TRIO kan støtte kolleger i at agere balanceret i uenigheder og omdanne dem til konstruktive samtaler, der fremmer både samarbejde og innovation. Gennem praktiske øvelser og erfaringsudveksling får deltagerne indsigt i, hvordan I skaber en sund uenighedskultur, hvor forskelligheder ses som en styrke.
Udbytte fra workshoppen:
Workshop 3 – Skab plads til frivillige på arbejdspladsen v. Merete Uldall Kristensen, Human House
På denne workshop er fokus på, hvordan man kan skabe gode rammer for frivillige på arbejdspladsen uden at gå på kompromis med de ansattes arbejdsmiljø. Gennem faglige input, dialog og gruppearbejde får deltagerne inspiration til, hvordan I lokalt kan arbejde med frivillighed på en måde, der understøtter et sundt og trygt arbejdsmiljø for alle.
Udbytte fra workshoppen:
Workshop 4 – Sundhed i hverdagen v. Jeppe Bach, Human House
På denne workshop sætter vi fokus på, hvordan bevægelse og sundhed kan integreres i arbejdsdagen – ikke som ekstra opgaver, men som en del af kulturen og de organisatoriske rammer. Gennem faglige indlæg, praktiske øvelser og dialog arbejder vi med, hvordan ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter kan skabe et sundhedsmiljø, der fremmer trivsel, forebygger belastninger og styrker arbejdsglæden.
Udbytte fra workshoppen:
Workshop 5 – Kollegial defusing ved voldsomme hændelser v. Martin Holste, Human House
Denne workshop introducerer deltagerne til kollegial defusing som en metode til at støtte hinanden umiddelbart efter en voldsom hændelse som vold, trusler eller anden psykisk belastning. Deltagerne præsenteres for det defusing-værktøj, som Bo og Beskæftigelse har udviklet – et praksisnært redskab, der hjælper kolleger med at skabe ro, struktur og støtte i den første fase efter en voldsom hændelse. Gennem øvelser og refleksioner lærer deltagerne, hvordan defusing kan anvendes i egen praksis.
Udbytte fra workshoppen:
Workshop 6 – Lederens håndtering af voldsomme hændelser v. Martin Holste, Human House
Som leder spiller du en central rolle, når medarbejdere oplever voldsomme hændelser som vold, trusler eller anden psykisk belastning. Denne workshop giver ledere viden og redskaber til at håndtere situationen professionelt og omsorgsfuldt – både i det akutte forløb og i den efterfølgende opfølgning. På workshoppen arbejder vi med, hvordan du som leder kan skabe tryghed, støtte medarbejderne og sikre en god håndtering i tråd med både lovgivning og god praksis.
Udbytte fra workshoppen: