Kørsel honoreres som hovedregel med den lave km-takst. Har man som fører af bilen en eller flere kollegaer med i bilen, udløser det dog befordringsgodtgørelse med høj takst.
Det kan endvidere undtagelsesvis aftales, at kørsel til aktiviteter der vedrører en konkret borger, og hvor det ikke er muligt at foretage kørsel i en af kommunens biler, kan honoreres med høj takst.
Taksten reguleres løbende og er i overensstemmelse med den takst SKAT fastsætter for skattefri kørselsgodtgørelse.
Hvordan beregner man hvor mange km, der skal udbetales godtgørelse for?
Køreturens længde beregnes som hovedregel som afstanden mellem tjenestestedet og det sted mødet etc. afholdes, både for så vidt angår start og afslutning.
I tilfælde hvor kørslen rent faktisk har et andet start- og/eller afslutningspunkt – typisk den ansattes bopæl – kan dette sted evt. anvendes ved beregningen.
Der skal i den forbindelse foretages en rimelighedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til, om anvendelsen af hovedreglen vil føre til urimelige resultater enten for medarbejderen eller for kommunen.
Det skal - som KL og KTO formulerer det – tilstræbes, at medarbejderen hverken tjener på kørslen eller får merudgifter i den anledning.
I rimelighedsvurderingen indgår – hvis kørslen tager sit udgangspunkt i den ansattes bopæl – at der ikke kan ydes godtgørelse for det antal km., som den ansatte ellers ville have kørt mellem bopælen og det faste tjenestested. Der kan således alene ydes godtgørelse for mer-kørslen, og der skal derfor ske modregning for den sparede kørsel mellem bopæl og tjenestested.
I forhold til at kunne få fradrag på selvangivelsen for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, sikrer rimelighedsbetragtningen, at medarbejderen kan trække de sædvanlige km. fra på selvangivelsen.
Download uddybende retningslinjer for kørselsgodtgørelse for politikere og ansatte som pdf her.