Den kongelige Fortjenstmedalje
Den kongelige Fortjenstmedalje i sølv, (FM), kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme beskæftigelsesområde og samme ansættelsesmyndighed i den offentlige sektor.
Det tager gennemsnitligt fire måneder at behandle en indstilling fra den dato, hvor indstillingen bliver modtaget i ministeriet. Datoen for overrækkelse skal derfor tilpasses denne sagsbehandlingstid.
Den kongelige Belønningsmedalje
Den kongelige Belønningsmedalje (BM) kan normalt tildeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed, herunder selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen, eller i forbindelse med fratrædelse efter mindst 40 års ansættelse.
Yderligere oplysninger om ansøgning findes på Erhvervsministeriets hjemmeside.