Medarbejdere i øget risiko eller med pårørende i øget risiko

Senest opdateret den 30. juni 2020 (aftale om løn under fravær)

Medarbejdere i øget risiko

Også i forhold til medarbejdere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19, følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at alle ansatte i øget risiko per automatik sygemeldes eller hjemsendes. Medarbejdere i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, dvs. skal ikke have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for smitte eller bekræftet smittet med COVID-19.

Medarbejdere i øget risiko, som varetager funktioner, hvor de med stor sandsynlighed udsættes for smitteeksponering, dvs. har kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet smitte med COVID-19, skal derfor flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Det er op til en lægefaglig vurdering, om en medarbejder konkret er i øget risiko. Selvom en person har en sygdom eller tilstand, som anses at kunne
medføre øget risiko, så beror det på en konkret og individuel lægefaglig vurdering, om den givne person skønnes at være ude af stand til at møde på arbejde.
I den konkrete og individuelle vurdering inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave.

Personer i øget risiko er ifølge Sundhedsstyrelsen:

  • Personer over 70 år (og særligt over 80 år)
  • Personer over 65 år som samtidig har en eller flere kroniske sygdomme
  • Personer med overvægt
    • Personer med svær overvægt med BMI over 35
    • Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom 
  • Personer med følgende kroniske sygdomme eller tilstande
    • Svær hjertekarsygdom
    • Svær lungesygdom
    • Lungekræft og udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype
    • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
    • Kronisk leversygdom med komplikationer
    • Dårligt reguleret diabetes, uanset diabetes-type – især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom
    • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand
    • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene
    • Fremskreden demenssygdom og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet
    • Sygdomme med nedsat immunforsvar
    • HIV-positive med udtalt immundefekt
    • Immunhæmmende behandling
    • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder
  • Visse børn med kronisk sygdom 
  • Personer i plejebolig
  • Personer uden fast bopæl
  • Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip)

Læs mere om risikogrupper på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Midlertidig ændring af sygedagpengeloven

Den 20. maj 2020 vedtog folketinget en ændring af sygedagpengeloven, således at medarbejdere i øget risiko eller som er pårørende til personer (i samme husstand) i øget risiko, under visse betingelser har ret til sygedagpenge, hvis de må komme på arbejde.

Medarbejderen har ret til sygedagpenge, hvis følgende betingelser i sygedagpengelovens §58b er opfyldt:

  • Medarbejder og arbejdsgiver går i dialog om mulighederne for at indrette arbejdspladsen betryggende, herunder omplacering og hjemmearbejde.
  • Kan arbejdsgiver og medarbejder ikke umiddelbart finde en løsning, skal medarbejderens læge give en vurdering af, om medarbejderen er i øget risiko ved smitte med covid-19. Er medarbejder pårørende til en person i øget risiko, er det denne persons læge, der skal dokumentere, at personen er i øget risiko.
  • Medarbejder og arbejdsgiver går i dialog om mulighederne for, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

Arbejdsgiver kan anmode om en mulighedserklæring mht. vurdering af mulige tiltag i forhold til medarbejderens fortsatte fremmøde på arbejde.

Hvis det ikke er muligt at tilpasse arbejdet, omplacere eller arbejde hjemme, skal arbejdsgiver lave en erklæring herom, samt erklære, at medarbejderen fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

Erklæringen danner sammen med den lægelige dokumentation om, at medarbejderen er i øget risiko eller er pårørende til en person i øget risiko, grundlag for medarbejderens ret til sygedagpenge.

Erklæringerne kan hentes her:

Den 26. juni er der indgået aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om, at medarbejdere der ikke kan komme på arbejde grundet øget risiko ved smitte med COVID-19 modtager løn under fraværet, og at vi som arbejdsplads derfor modtager sygedagpengerefusionen.
Se aftalen her.

Særligt vedr. gravide

Der er ikke på nuværende tidspunkt påvist, at gravide er særlige modtagelige for smitte, har en øget risiko for at få et svært sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Tilsvarende er ikke påvist for det ufødte barn.

Men ud fra et forsigtighedsprincip, både over for den gravide og for det ufødte barn, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

Indtil graviditetsuge 28 (frem til 27+6)
Gravide inden graviditetsuge 28 håndteres under hele graviditeten på lige fod med andre risikogrupper og skal sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.
Hvis den gravide medarbejder i sine vanlige funktioner og/eller opgaver vil komme i kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet smitte med COVID-19, skal vedkommende omplaceres til en anden opgave, hvor der ikke er kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for smitte eller bekræftet smittet med COVID-19. Omplacering af den gravide skal ske, uanset hvor langt kvinden er i sin graviditet.

Fra graviditetsuge 28 (fra 28 +0)
Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet. Dette med henblik på at sikre, at gravide i sidste trimester i videst muligt omfang kan følge de almene anbefalinger til risikogrupper om at holde afstand og minimere antallet af sociale kontakter, herunder også erhvervsrelaterede sociale kontakter. Såfremt hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder sygemeldes. Dette således for at minimere risikoen for smitte i sidste trimester og risikoen for, at kvinden forløses for tidlig som følge deraf.

Se Sundhedsstyrelsens samlede vejledning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Se også mere information til personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Medarbejdere, som er gravide i graviditets uge 28 (28+0) og tilhører den nævnte gruppe, har ret til fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 (førtidig barselsorlov).
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet til denne gruppe
af gravide, er i denne situation berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge,
som medarbejderen ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark
vedrørende samme arbejdsforhold dog højst med et beløb svarende til den
udbetalte løn under fraværet.

Der søges refusion som i sædvanlige barselssituationer og indenfor de sædvanlige frister.

Arbejdsgiver vil i denne situation kunne opnå ret til refusion fra første fraværsdag.

Følg Sundhedsstyrelsens anvisninger om forebyggelse:

  • Hyppig håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.
  • Brug handsker når du skal ud
  • Undgå tæt kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion.
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen. Vask eller sprit hænder efterfølgende.
  • Undgå større forsamlinger og offentlig transport i myldretid
  • Hold afstand - og bed andre tage hensyn
  • Undgå unødig fysisk kontakt - husk at det er ok at sige nej til social sammenkomster
  • Har du symptomer på sygdom, også lette symptomer, skal du blive hjemme

For personer i øget risiko anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden:

  • Ekstra god hygiejne. Fx skal man bruge egne redskaber fx telefon,
    tablet, drikkedunk, rengøre dem ofte og ikke dele dem med andre.
    • Begrænse mulig udsættelse for smitte, fx være opmærksom på ikke
    at omgås med personer, der har symptomer, der kunne være COVID-
    19.
  • Derudover kan man ud fra et forsigtighedsprincip benytte eventuelle barrierer
    for dråbespredning som fx mundbind, hvis man har ansigt-til-ansigt kontakt
    af over 15 minutters varighed eller korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt
    med mange forskellige personer på en arbejdsdag.
    Her tænkes fx på social- og sundhedshjælperen, som assisterer en ældre
    borger med mund-hygiejne eller hårpleje.