Uddannelse for medarbejderrepræsentanter i Hovedudvalget
Her kan du læse om blandt andet formål og rammer for uddannelse af medarbejderrepræsentanter.
Her kan du læse om blandt andet formål og rammer for uddannelse af medarbejderrepræsentanter.
Formålet er at sikre at medarbejderrepræsentanterne i Hovedudvalget oplever, at de har de nødvendige kompetencer, i forhold til at bidrage til løsning af Hovedudvalgets opgaver. Dette gælder i særlig grad de strategiske opgaver, som hører hjemme i Hovedudvalget, og kompetencer til at indgå i ligeværdig og udviklende dialog med topledelsen om organisationens udvikling og trivsel.
Afklaring af ønsker og behov i forhold til den enkelte medarbejderrepræsentant afklares i samarbejde med Ledelse & Udvikling.
Aftaler om længerevarende uddannelsesforløb, der har et bredere udviklingsformål for den enkelte medarbejderrepræsentant, aftales i samarbejde med kommunaldirektøren og virksomhedslederen på medarbejderrepræsentantens arbejdsplads. I den forbindelse afklares ligeledes finansiering, herunder mulighed for medfinansiering via den overenskomstmæssige kompetencefond.
Uddannelse i relation til varetagelse af Hovedudvalgsarbejdet finansieres af Direktionen kompetencepulje.
Kompetencepuljen dækker deltagergebyr og evt. overnatning i forbindelse med kurser over flere dage.
Kørsel dækkes af den enkelte arbejdsplads.
Tidsforbrug skal dækkes indenfor rammen af tid til tillidshvervet.
Ovenstående er drøftet i HovedUdvalget den 10. oktober 2016.