Er du og din arbejdsplads klar til at tage ansvar for et sundt psykisk arbejdsmiljø?
Nu kan I få et gratis SPARK-forløb, som er udviklet i samarbejde mellem KL og de faglige organisationer. Forløbet er designet til at ruste kommunale arbejdspladser til selv at kunne skabe og vedligeholde et sundt psykisk arbejdsmiljø.
SPARK-forløbet er målrettet MED-udvalg og TRIO’er og fungerer som et supplement til de tilbud, der allerede findes i den enkelte kommune.
Forløbene skræddersys i tæt samarbejde mellem SPARK og ansøgerne, og de tilpasses de specifikke udfordringer på netop jeres arbejdsplads. SPARKs konsulenter møder op hos jer, og sammen fastlægger I, hvad forløbet skal indeholde. I vil tage konkrete idéer, værktøjer og ny viden med jer tilbage, som kan bruges til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø hos jer.
Da arbejdspladser er forskellige, har SPARK erfaring med, at behovet for støtte og omfanget af denne varierer. Nogle arbejdspladser har måske kun brug for et par møder med en SPARK-konsulent, mens andre kan have behov for op til fem møder. Møderne kan arrangeres over hele eller halve dage og tilpasses jeres tidsramme.
I kan søge et forløb med SPARK inden for seks forskellige temaer, der vedrører:
- Forandringer & omstillinger
- Forbedret samarbejde mellem medarbejdere og/eller ledere
- Risiko for vold og trusler
- Chikane og mobning
- Alenearbejde
- Problemstillinger i forhold til arbejdets indhold, omfang og udførelse
Under de seks temaer kan arbejdspladserne arbejde med vidt forskellige og konkrete problemstillinger.
Interesse?
Der er stadig ledige pladser for 2025. Tilmeld jer på følgende link.
I kan også ringe til SPARK-linjen på 33 70 34 00 for at høre mere om, hvordan et SPARK-forløb kan gavne netop jeres arbejdsplads.
Læs mere om SPARK på hjemmesiden.