Tjekliste ved fratrædelse

Når en ansat fratræder er der en række praktiske forhold i forbindelse med ansættelsens ophør.

Først og fremmest skal pågældende afgangsføres i lønsystemet. Dette sker via Rollebaseret Indgang.
Hvis den ansatte selv har opsagt sin stilling, sker indberetningen på den enkelte arbejdsplads.

Er der tale om uansøgt afsked, sender HR teamet den endelige opsigelse til medarbejder, leder og Lønteam. Det er Lønteamet, der foretager indberetning i Rollebaseret Indgang.

Vær opmærksom på at indberette ferie, hvis der er aftalt afholdelse af ferie i opsigelsesperioden. Det er den enkelte leders ansvar at sikre, at al ferie indberettes.

Når den ansatte afgangsføres i Rollebaseret Indgang får Digitalisering & Indkøb besked, således, at brugeradgange til diverse IT systemer lukkes. Der kan dog være enkelte systemer, hvor lukning af brugeradgang ikke sker automatisk (f.eks. rekrutteringssystemet).

Husk at den ansatte skal aflevere:

  • PC
  • Mobiltelefon
  • iPad
  • Chip/nøgler
  • ID kort/Navneskilt
  • Odderkort
  • Printkort

Hvis der ikke ansættes en anden medarbejder i stedet for den fratrådte, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med evt. pc arbejdsplads (pc, skærm, tastatur, dockingstation m.v.)

Overtages pc, telefon og iPad af en ny medarbejder, bør dette altid "renses" hos Digitalisering & Indkøb inden videregivelse til den nye medarbejder. Det er vigtigt, at den fratrådte medarbejder er logget af sine private konti (f.eks. iCloud, Samsung Konto m.v.) inden indlevering.