Samarbejde med frivillige

Herunder finder du bl.a. Frivilligstrategien for Odder Kommune 2026-2030 og materiale til inspiration til dialog på arbejdspladserne og i MED-udvalg.

Samarbejde med frivillige

Frivilligstrategi

Odder Kommune får brug for mere og mere samarbejde med civilsamfundet og de aktive medborgere til sammen at finde og arbejde med de gode løsninger på mange forskellige områder i kommunen.  
Frivilligstrategien er en intern strategi, der sætter retning for, hvordan Odder Kommune som organisation og arbejdsplads skal agere, når kommunen inviterer ind til de forskellige samarbejder med foreninger, civilsamfund og aktive medborgere. Strategien skal bruges af medarbejdere og ledere i deres planlægning og møde med frivillige og sikre tydelighed om rammerne for samarbejdet, så det både er trygt for de frivillige, borgerne og medarbejderne.

Hent Frivilligstrategien her.

Det gode samarbejde mellem ansatte og frivillige

Den 1. september 2026 blev der afholdt gå-hjem-møde for tillidsvalgte og ledere om det gode samarbejde mellem ansatte og frivillige. Under overskriften "Frivillighed med omtanke" gav Marie B. Holdt fra konsulenthuset Ingerfair inspiration til de overvejelser og dialoger vi skal have i arbejdet med værdiskabende samarbejde mellem ansatte og frivillige. I materialet fra mødet kan du hente inspiration til jeres dialog i MED eller på arbejdspladsen.

Hent materialet her.

Ofte stillede spørgsmål om samarbejde med frivillige

Når vi gerne vil øge samarbejdet med frivillige på arbejdspladserne, dukker der ofte spørgsmål op om, hvad vi må iht. lovgivning, er frivillige forsikrede m.v.
Vi forsøger at samle svar på en række at de oftest stillede spørgsmål her.