Mobning

Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.

Årsager til mobning

Det er sjældent muligt at finde entydige årsager til mobning på en arbejdsplads. Mobning er et komplekst fænomen, som udvikler sig lettere på arbejdspladser med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Undersøgelser fra nordiske lande viser, at det, der kendetegner arbejdspladser med mobning, blandt andet er et psykisk arbejdsmiljø præget af:

  • uklar organisering af arbejdet
  • uklare roller og rollekonflikter
  • en øget arbejdsbyrde
  • mangelfuld ledelse
  • utilfredshed med ledelsen

Disse forhold fører ikke i sig selv til mobning, men de er med til at skabe et arbejdsklima, hvor modstridende krav, stress og frustrationer skaber usikkerhed, sårbarhed, negativ adfærd og aggressioner, som kan føre til mobning.

Forebyggelse og håndtering af mobning

Mobning er et alvorligt problem, som kan forekomme på alle arbejdspladser, og selv om der ikke foregår mobning på arbejdspladsen, skal man være opmærksom på, at problemet kan opstå.

Odder Kommunes fælles retningslinje vedr. forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger favner også mobning, og sætter ramme og retning for hvordan vi arbejder hermed.

Retningslinjen skal suppleres af en lokal instruksen lokal instruks, der beskriver hvordan vi handler, hvis vi oplever mobning på arbejdspladsen.

Mobning