Stress
Stress er et stigende samfundsproblem, som kan ramme os alle. Stress rammer den enkelte, men det er vigtigt at arbejdsrelateret stress ikke bliver et individuelt problem, men håndteres i fællesskab.
Stress er et stigende samfundsproblem, som kan ramme os alle. Stress rammer den enkelte, men det er vigtigt at arbejdsrelateret stress ikke bliver et individuelt problem, men håndteres i fællesskab.
HovedMEDUdvalget har den 26. februar 2024 vedtaget en fælles retningslinje for forebyggelse og håndtering af stress i Odder Kommune. Forebyggelsen retter sig mod den stressbelastning, der kan være relateret til arbejdet.
Retningslinjen tager afsæt i den definition af arbejdsrelateret stress, som er anvendt af Arbejdstilsynet, at ”stress er en tilstand af anspændthed og ulyst” og i forståelsen af at:
Med denne forståelse bliver stress en individuel oplevelse, der tager afsæt i en krav-ressource forståelse. Retningslinjen retter sig dog særligt mod, hvordan vi i fællesskab kan forebygge, at arbejdsrelateret stress opstår ved at have fokus på de faktorer i arbejdet, som særligt påvirker risikoen for stress.
Retningslinjen kan downloades som pdf her.
Når retningslinjen skal omsættes til praksis gennem fælles dialog på arbejdspladsen kan man med fordel tage afsæt i følgende spørgsmål:
Download evt, stresstrappen til brug for dialogen.
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø har ligeledes udarbejdet en række værktøjer, som kan findes på hjemmesiden godtarbejdsmiljø.dk.
Hjælp til stressramte medarbejdere handler først og fremmest om god dialog mellem medarbejderen og dennes nærmeste leder. Dialogen er også et vigtigt led i forebyggelsen af sygemelding - jo tidligere man får talt sammen om belastningerne og mulighederne for justeringer af opgaver, arbejdstid m.v. jo større chance er der for at forebygge sygemeldinger hos medarbejderen. Det gælder uanset om stress-situationen er udløst af arbejdsmæssige eller private forhold eller en kombination heraf.
Stressramte medarbejdere med bopæl i Odder Kommune har mulighed for at benytte Jobcenter Odders stressforløb og forebyggende tilbud. Læs mere om tilbuddene på Jobcentret hjemmeside og kontakt Gitte Kurup Krabbe på e-mail Gitte.Kurup@odder.dk eller mobil 24865579 for visitering til tilbuddene.
Mange af landets øvrige jobcentre har lignende tilbud, så hvis den stressramte medarbejder er bosiddende uden for Odder Kommune anbefales det at tage kontakt til jobcentret i bopælskommunen for at høre om mulighederne.
Odder Kommune har endvidere en aftale med Human House, der giver mulighed for op til fire psykologsamtaler. Det er den enkelte leder, der kan visitere til psykolog, når det er relevant. Læs mere om ordningen her.
Er en medarbejder sygemeldt pga. stress, kan der, for ledere, være gode råd at hente i denne pjece, som er udarbejdet af Arbejdsmedicinsk klinik Herning.