På spillets kort er en række udsagn, som deltagerne drøfter. I fællesskab tager deltagerne stilling til, om og hvordan udsagnet er en faktor, der påvirker forholdene på arbejdspladsen.
Dialogspillet slutter af med, at deltagerne arbejder med løsningsforslag til udvalgte trivselstemaer. På baggrund af input fra deltagerne skal ansvarsgruppen udarbejde og iværksætte handleplaner for konkrete forandringstiltag.
Dialogspillets styrker er:
- Spillets kort gør det nemmere at få talt om følsomme temaer og problemer, idet man ikke selv behøver at bringe temaer på banen.
- Metoden bygger på stor deltageraktivitet, hvilket giver engagement.
- Metoden sikrer, at de, der normalt ikke siger så meget, får lettere ved at komme til orde.
Dialogspillets udfordringer er, at hvis I selv vil udvikle dialogspillets kort, kan processen blive langstrakt og tidskrævende. Vælger I at benytte et standardspil, kan der være branchespecifikke forhold, som spillet ikke dækker. Desuden kan det være en en udfordring at få fulgt ordentligt op på spillet, og sikre handling på baggrund af resultatet.
Videncenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet en vejledning til dialogspil, der kan downloades som PDF-fil her.