Fokus i metoden er på de særlige områder af arbejdspladsens kultur, som I mener har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Ved at kigge nærmere på kulturen kan I se på jeres problemer og styrker med nye øjne og derfra sammen finde ud af, hvordan I kommer videre.
Kulturdialogens styrker er:
- I får talt om arbejdspladsens værdier, holdninger og omgangsformer.
- I formulerer sammen, hvilken type arbejdsplads I har, og hvor I ønsker at bevæge jer hen.
Den største udfordring forbundet med kulturdialog er, at nogle værdier, handlinger og omgangsformer kan være så indlejret, at de er svære at få øje på. Det kaldes også ”blinde pletter”. For at undgå, at blinde pletter bliver en svaghed, skal I være kreative undervejs og specifikt prøve at lede efter dem.
Videncenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet en vejledning til kulturdialog, som kan downloades som PDF-fil her.