Onboarding

Når vi ansætter nye ledere er det afgørende, at de kommer ”godt om bord”. Onboarding er mere end blot en praktisk og generel introduktion til arbejdspladsen og Odder Kommune som helhed – derfor er ”introduktion” ikke tilstrækkeligt dækkende.

Onboarding handler om at give lederen gode ben af stå på i løbet af det første år. Både i forhold til at kunne mestre ledelsesopgaven og til at kunne navigere effektivt og smidigt i organisationen. Onboarding dækker således bl.a. over:

  • Den konkrete introduktion til arbejdspladsen, lederteams m.v.
  • Den praktiske introduktion til diverse administrative systemer
  • Klarhed over ansvar, opgaver og arbejdsgange i ledelsesfunktionen, og samarbejde med stabsfunktioner
  • Forankring i lederrollen og vores forståelse af ledelse
  • Mål, rammer og retning
  • Relationsskabelse (nærmeste leder, medarbejdere, kolleger, andre nøglepersoner, brugere/borgere mm.)

Der udarbejdes en konkret plan for den enkelte nye leder, der tager hensyn til om lederen er ny i organisationen, ny som leder eller allerede har erfaring fra Odder Kommune. Det er vigtigt ikke at undervurdere onboarding processen, selvom lederen allerede kender organisationen og måske har erfaring som leder. I de tilfælde vil der naturligvis være mere vægt på ”boarde” til den nye rolle i form af udvikling af relationer, resultater, kapabiliteter og adfærd.

Download model for onboarding som pdf her.

I forhold til virksomhedsledere og stabschefer er fagdirektørerne og kommunaldirektøren ansvarlige for tilrettelæggelse af onboardingforløbet.

Virksomhedsledere er ansvarlige for tilrettelæggelse af onboardingforløb for ledere af medarbejdere.

Ledelse & Udvikling kan bistå direktører og ledere i den konkrete tilrettelæggelse af onboardingforløb.

Download tjekliste til praktiske opgaver ved ansættelse af nye ledere som pdf her.
Download skabelon til onboardingforløb for ledere som Word her.